HG/Næstved Dragons er en mindre floorball forening beliggende i Næstved. Vi har omkring 100 medlemmer med ca. 50/50 fordeling på ungdom og senior.
Vi har været serviceforening på Roskilde Festival siden 2016 men har yderlige års individuel erfaring som frivillige for andre foreninger og Roskilde fonden. Vi blev i 2025 kåret som årets forening af Roskilde Festival, RF Heroes.
Af de penge vi tjener på Roskilde Festival bruger vi ca. 1/3 på de frivillige under festivalen. Dette gør vi for at sikre alle en god festival. Uden vores frivillige var der ingen penge, så vi mener dette er godt givet ud. De bliver bl.a. brugt til leje af basecamptelt, forplejning til frivillige på vagt, morgenmad, og leje af lagerhotel til alt vores festivalgrej de resterende 51 uger i året.
De resterende penge går direkte i klubkassen og bruges på udstyr og oplevelser for især vores unge medlemmer. Bl.a. tager klubben hvert år på floorball landsstævne. Her giver klubben et solidt tilskud til deltagerne så ingen udelukkes grundet økonomi.
Vil du vide om klubben kan du klikke dig videre rundt her på hjemmesiden eller tage kontakt til en af vores bestyrelsesmedlemmer. Vil du specifikt vide mere om vores aktiviteter på Roskilde Festival kan du tage kontakt til et af nedenstående flotte mennesker eller skrive til roskilde@dragonsfloorball.dk.
Troels Stoel Nielsen: 30617041
Dennis Hansen: 22995875
Jan Ploug: 21496561
Jonn Nielsen: 25703000